Nyheder på mail
Sotea kunde?

Bedre hastighed med ny virtuel server

Softwareudvikler til luftfart
Kunden i denne case ønskede at erstatte deres fysiske server med en virtuel. Det så tidligere ikke ud til at være muligt grundet ringe erfaring med virtualisering af et bestemt program, men en test af Mentor ITs platform ændrede dog dette.

Den danske softwareudviklingsvirksomhed, som denne case tager udgangspunkt i, leverer software til rapportering, kvalitetssikring og dokumentstyring til luftfart. I arbejdet med at bistå cirka 70 % af de danske selskaber skal de altså leve op til meget høje kravspecifikationer.

Størstedelen af deres servere har været placeret i Mentor ITs vCloud miljø med undtagelse af én fysisk, som var dedikeret til generering af manualer:

Det er et meget specielt program, der generer manualer med afsæt i lovreferencer og anden databasesøgning, hvilket jeg ikke har kunne få til at virke på virtuelle computere. Jeg havde derfor specialbygget en fysisk server til formålet, udtaler en virksomhedens direktør, som har ansvaret for samarbejdet med Mentor IT.

Da kunden i denne case stod over for forbedringer af den fysiske server, bad de Mentor IT om en virtuel løsning midlertidigt. Kunden blev tilbudt at teste platformen først, og det skulle vise sig at blive afgørende:

Selvom vores øvrige servere lå på platformen, har jeg ikke tidligere testet performancen. Jeg tog en manual, der normalt tager 1 minut og 45 sekunder, og da jeg kørte den ved Mentor IT, tog det kun 1 minut og 15 sekunder. Mentor ITs server var altså cirka 20 % hurtigere, fortæller kunden og fortsætter:

- Jeg var meget overrasket over, hvor hurtig den var, da det er sammenlignet med en fysisk dedikeret server. Jeg har tidligere prøvet andre udbydere, og her tog generering af en manual op imod 5 minutter.

Performance målinger

Udover genereringen af manualer, så har kunden i denne case også testet kørsel af opdateringer og fremstilling af pdf’er, men heller ikke her blev de skuffet:

Når vi opdaterer databasen, kører vi et script. Også dette var væsentligt hurtigere på Mentor ITs platform. Det samme gælder pdf’erne. Det er CPU’en, der ”laver” pdf’en, og på en virtuelmaskine vil den altid dele sin kraft mellem alle maskinerne, men på trods af dette, oplevede vi ingen ændring af performance. Det, synes jeg, er et meget godt parameter.

Direktøren i denne case har i flere år arbejdet med virtualisering, men trods mange års erfaring, var performancen på Mentor ITs platform stadig overraskende.

 

Forbedring af requests på 26,3 % og 50 %

Kunden, som denne case tager udgangspunkt i, har i dag alle deres servere samlet ved Mentor IT og har været meget tilfredse med platformen, som er baseret på VMware. Et system, de også selv bruger til udvikling:

- Jeg har samlet det hele hos Mentor IT, fordi de har et godt miljø, gode priser og så jeg har kunne få hjælp, når det var nødvendigt, lyder det fra direktøren i forbindelse med casen. 

I denne case har kunden seks servere ved Mentor IT, som behandler henholdsvis 20.000 requests hver dag. Før i tiden tog en request i gennemsnit 677 millisekunder. I dag tager den 499 millisekunder. Det er en forbedring på hele 178 millisekunder eller 26,3 %, svarende til en reduceret behandlingstid på lidt over en fjerdedel.

Gennemsnitstiden viser, hvor hurtigt serverne svarer, når en bruger arbejder. Dette inkluderer alle aspekter af en server. Dvs. at næsten hver request har en ændring i databasen, og det inkluderer også en disk request, da databasen er opsat således, at vi gennemtvinger, at ændringer skal skrives inden brugeren kan forsætte, forklarer virksomhedens direktør i en udtalelse til denne case.

Antallet af længerevarende requests (over 60 sekunder) er tilmed faldet med cirka 50 %. Endvidere har denne kunde erfaret, at store manualer, der typisk tager over to minutter at generere og som kan have tendens til at falde i performance (tage længere tid), ikke længere er udfordret på disse parametre:

Vi kan ikke rigtig kode os ud af længerevarende requests, men hardwaren hjælper helt klart. Det er min opfattelse, at en fysik server drosler ned ved længere behandling, hvorimod en virtual ikke har samme problem. Det er dog meget svært at dokumentere, afslutter kunden sin udtalelse.