Nyheder på mail
Sotea kunde?

Bliver firmamailen også brugt til privat e-handel?

Black Friday, Cyber Monday og julehandel. Vær opmærksom på den kommende trængsel og alarm online. Det er nemt at komme til at klikke på noget forkert.

Efteråret byder på masser af e-handel i forbindelse med Black Friday, Cyber Monday og julegaveindkøb. Det vedrører ikke dig som virksomhed, tænker du måske, men det gør det. Kriminelle er klar til at udnytte hver en lejlighed til utilsigtet adgang.

 

E-handel med firmamailen

Bruger dine medarbejdere også deres arbejdsmail privat? Hvis ja, inkluderer det så også online shopping? I så fald vil det nemlig være naturligt for dem, at der lander mails i deres indbakke fra private salgssteder og tilknyttede fragtfirmaer.

Problem? Det kan det blive.

Vi går en tid i møde med Black Friday, Cyber Monday og julehandel, hvor den øgede online trafik og e-handel gør, at vi højest sandsynligt kommer til at se en stigning i phishing og falske mails.  

En trussel, som potentielt kan blive din, hvis en medarbejder venter en pakke fra GLS, og via sin arbejdsmail og -enhed får klikket på noget, der faktisk er phishing.

Vi ved fra analyser, at 9 ud af 10 sikkerhedsbrud starter hos medarbejderne. Derfor er det også særlig relevant at være opmærksom på den trussel, dine medarbejderes adfærd i forbindelse med e-handel kan have den kommende periode.

Godt nok påvirker de mange gode tilbud, som højtiden byder på, måske ikke din virksomhed, men måske de spiller en rolle for dine medarbejdere. (Og det kan potentielt blive dit problem).

 

Awareness-træning er vigtigt

Med awareness-træning sikrer du, at dine medarbejdere er bedre rustet til de situationer, som hverdagen generelt eller øget e-handel kan medføre.

Ved løbende at træne dine medarbejdere bidrager du til en sundere og mere sikker adfærd omkring IT, som gavner virksomhedens sikkerhedsniveau generelt. Samtidigt lever du op til et krav, som mange forsikringsselskaber helt naturligt vil stille, fordi det er så essentielt for din sikkerhed, at dine medarbejdere er klædt godt på sikkerhedsmæssigt.

 

Italesæt politik og adfærd

I har måske allerede en politik omkring brug af arbejdsmail privat? Uagtet er det et punkt, man med fordel kan fremhæve og eventuelt knytte flere ord til. Dine medarbejdere er sandsynligvis ikke opmærksomme på, at et øjebliks uopmærksomhed i forbindelse med en privat ordre, pludselig kan have konsekvens for hele virksomheden, hvis kommunikationen foregår via arbejdsmailen.

 

Anbefalinger, du kan give videre

Sund fornuft er ofte nøglen til at undgå en række af de trusler, der eksisterer online. Herudover har vi listet en række anbefalinger, der er særligt relevante for årstiden:

  • Tænk over, hvad du bruger din arbejdsmail til.
  • Vær opmærksom på tilbudsmails (særligt de tilbud, der lyder for gode til at være sande).
  • Vær opmærksom på falske mails fra fragtfirmaer (vi ser ofte eksempler, hvor kriminelle udnytter GLS, DHL, Post Nord og lignende).
  • Kig efter den lille hængelås til venstre i adressefeltet i din browser. Den indikerer, om siden, du benytter, er sikker at handle på og benytter SSL-certifikat.
  • Tjek, om siden, du handler på, har e-handelsmærket.
  • Lav et basic faktatjek på firmaoplysninger, hvis du er i tvivl om sidens oprigtighed.

 

Vores generelle anbefaling

Vær opmærksom på de ”emner”, begivenheder eller udfordringer, som omverden byder på. Alt dette kan for kriminelle være en nøgle til at opnå adgang til jeres virksomhed.


Vil du gerne vide mere om awareness træning?

Læs mere her